Angsttyper hos børn og teenagere

Hvilke typer angst oplever børn og teenagere?

Angst hos børn og teenagere kan opdeles i forskellige typer af angst. Nedenfor kan du se en beskrivelse af de mest gængse typer angst.

En frygt eller fobi for noget specifikt

Børn er ofte bange for eksempelvis monstre, hunde eller vand. Det er en helt normal del af at vokse op, men det kan udvikle sig til at blive en fobi (en slags angstlidelse), hvis frygten bliver overvældende og påvirker dit barns dagligdag.

Læs om fobier.

Generaliseret angst (GAD)

Det er normalt, at børn oplever frygt og bekymringer, men nogle ængstelige børn kan vokse op og udvikle en længerevarende tilstand af bekymring, der kaldes generaliseret angst.

Generaliseret angst får barnet eller teenageren til at føle sig bekymret for en bred vifte af situationer og problemer – og ikke for en bestemt begivenhed.

Børn eller teenagere, der er ramt af generaliseret angst, er nervøse og bekymrede for de fleste dage, og de har svært ved at huske den sidste gang, de følte sig afslappede.

Læs mere om GAD.

Separationsangst

Separationsangst opstår, når et barn bliver bekymret og bange, hvis det skal være hos andre end deres forældre eller hos den almindelige plejeperson.

Det er almindeligt, at små børn har separationsangst, og det udvikler sig normalt fra omkring seksmåneders-alderen. Det kan også starte i børnehavealderen og fortsætte ind i skoletiden, og som forældre kan det være meget vanskeligt at håndtere, hvis barnet bliver hysterisk.

Separationsangst hos skolebørn kan være et tegn på, at de føler sig usikre på noget. De kan f.eks. reagere på ændringer i hjemmet. Det kan være meget svært for både barnet og forældrene at tackle svær seperationsangst, og som forældre kan man føle sig meget rådvild og bange for, at ens barn lider overlast.

Læs mere om separationsangst.

Social angst

Et barn eller en teenager med social angst kan have det rigtig svært med at gå ud i offentligheden, se venner eller deltage i andre sociale aktiviteter. Barnet frygter at få sagt eller gjort noget, som er ekstremt pinligt.

Social angst er helt normalt for nogle børn og teenagere, men det bliver et problem, når dagligdags-aktiviteter – som at handle eller tale i telefon – forårsager intens, overvældende ubehag. Ofte vil barnet efterfølgende gå og gennemtænke, hvad de selv sagde og analysere folks reaktioner. Barnet har ubehagelige tanker, som ofte handler om, at de har opført sig pinligt eller underligt. Social angst hos børn og teenagere har en tendens til at vise sig somatisk. Det vil sige, at barnet får ondt i maven, hovedpine eller kvalme. Forældre tænker derfor ofte, at barnet er sygt.

Social angst har en tendens til at ramme børn efter 11-årsalderen.

Læs mere om social angst.

Skolebaseret angst

Nogle børn bliver angste for at gå i skole, for skolearbejde, venskaber eller mobning – især hvis de skifter skole eller klasse.

De kan ikke altid dele disse bekymringer med jer som forældre, og i stedet klager de over mavesmerter eller sygdom. Som forældre kan du med fordel holde øje med, om dit barn ofte græder, føler sig træt eller syg om morgenen inden det skal i skole.

Det er vigtigt at tage skolebaseret angst alvorligt. Nogle børn udvikler angsten, fordi de bliver mødt med en forkert pædagogik i forhold til deres evner. Skolen stiller utrolig mange krav til børn i dag, og de skal indgå i et komplekst samvær med andre børn. Hvis dit barn har nogle vanskeligheder, som skolen ikke er opmærksom på, kan et resultat være, at barnet udvikler angst.

Ved børn, som udviser skoleangst, er det en rigtig god idé at få en psykolog til at hjælpe. Det kan være, I skal inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som findes i alle kommuner. Såfremt I hellere vil søge hjælp i privat regi, er i velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Som tidligere PPR-psykolog kender jeg systemet, og jeg kan hjælpe jer til at forstå og navigere i det offentlige system.

Kom i kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk