Hvad er stressorer

En stressor er noget, der forårsager frigivelse af stresshormoner. Der er to brede kategorier af stressorer: Fysiologiske (eller fysiske) stressorer og psykiske stressorer. De kan yderligere opdeles i absolutte og relative stressorer.

Fysiologiske (eller fysiske) stressorer: Disse er stressorer, der sætter belastning på vores krop? (Dvs.: meget kolde / varme temperaturer, skade, kronisk sygdom eller smerte).

Psykologiske stressister: Dette er begivenheder, situationer, individer, kommentarer eller alt, hvad vi fortolker som negative eller truende (dvs. ikke at kunne finde en babysitter til dit syge barn, når du ikke kan tage ledig tid).

Absolutte Stressorer: Disse er stressorer som alle der udsættes for dem ville opleve som stressende. Dvs de er objektive stressorer der er universelle (dvs. jordskælv, en tsunami eller begivenhederne den 11. september 2001).

Relative Stressorer: Disse er stressorer som nogle finder stressende. Det er altså subjektive stressorer, der forårsager forskellige reaktioner hos forskellige mennesker (dvs. tidstryk på arbejde, trafik, betaling af skatter, eksamenstest).

Opskriften på stress

Når man står over for (eller forudser) en situation, der er enten ny, uforudsigelig, truer vores ego eller sænker vores følelse af kontrol, udskiller vi alle stresshormoner. Ved du, når du udskiller stresshormoner? Kan du genkende dit stress ?

Der er 4 stressorer som alle frigiver stress-hormoner. Lær KNUT at kende herunder.

Kontrolfølelse: Du har travlt med at komme til et vigtigt møde, og du bliver fanget i en stor trafikprop. Eller dit barn er diagnosticeret med en alvorlig sygdom, hvor du er magtesløs i forhold til at hjælpe dit barn.

Nyhed: Du skal lære et nyt softwareprogram fra bunden, og det ændrer helt dine arbejdsvaner. Eller du forventer dit første barn.

Uforudsigelighed: Du lærer, at plejepersonale og lærere vil gå i strejke, men du har ingen anelse om hvornår. Eller du har en chef som kommer med nye krav hver dag.

Trussel på egoet: En ny medarbejder bliver ved med at spørge dig, hvorfor du gør ting på en bestemt måde, som om personen tvivler på dine metoder. Eller du møder dit barns lærer, der spørger dig, hvor meget tid du bruger til at hjælpe dit barn med lektier.

Manglende kontrolfølelse, nyhed, uforudsigelighed og trussel mod egoet (KNUT), vil fremkalder et stress-respons og frigivelse af stress-hormoner. Vi udvikler ikke stress-relaterede problemer som depression eller hjertesygdom ved at blive udsat for stressorer alene. Det er vores krops reaktion på disse psykologiske stressorer – frigivelsen af ​​stress-hormoner – der kan føre til dårlige helbredsproblemer.

Stress er lige for alle!

Man er tilbøjelig til at tro, at stress forekommer mindre hos børn og ældre voksne (65+), fordi de trods alt ikke oplever det samme tidspres eller overbelastninger som folk er arbejder. Forkert, undersøgelser har vist, at børn og ældre voksne er lige så sårbare og nogle gange mere sårbare over for virkningerne af stress.

Stresshormoner frigives i stressperioder uanset alder, civilstand, etnicitet, indkomstniveau eller uddannelsesniveau, fordi egenskaberne ved en stressende situation forbliver ens for alle. Ingredienserne er altid manglende kontrolfølelse, nyhed, uforudsigelighed og trussel mod egoet (KNUT).

Forskellen ligger i kilderne til KNUT

Eksempel: For børn kan manglende kontrol komme fra, at forældrene gennemgår en skilsmisse. For forældre kan en stor forandring på arbejdet sænke deres følelse af kontrol.

Stress påvirker os på en additiv måde. Flere forskellige stressorer betyder mere stress. Derfor er det sjældent en ting som er årsagen, men måske dråben der fik bæreret til at flyde over.

Flere faktorer bestemmer, hvordan vores stressresponssystem virker, og mængden af ​​stresshormoner vi frigiver. Disse omfatter genetik, tidlige livserfaringer, personlighed, miljø og ens sundhedstilstand.

Forventer det værste, er det værste

At være i situationer der involverer KNUT forårsager frigivelse af stresshormoner. Alene det at have forventningen til, eller at forestille sig dem, starter stresshormonerne.

Eksempel: På dine ugentlige tirsdagsmøder er der en medarbejder som altid er negativ, og kommer med spydige kommentarer. Det gør, at du begynder at tænke på det mandag eftermiddag, hvilket kan være en stressor. Som du så begynder at tænke på mandag morgen, så søndag aften ….

Det at vi som mennesker, er skabt til at forvente og forudsige stressende situationer, kan gøre ondt værre. Når vi konstant tænker over, en given fremtidig situation, udskiller vi konstant stress hormoner, hvilket er mere slemt end rent faktisk at være i situationen.

Kom i kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.