Børn

Hvornår har et barn brug for terapi?

Nogle gange er det svært at vide, om et barn har brug for hjælp, eller om det blot er i en ”fase” af udviklingen, hvor det er svært. Generelt set er det sjældent nødvendigt med terapi til barnet, men det kan være gavnligt, at I som forældre får hjælp til at hjælpe jeres barn.

Helt grundlæggende er børn bare børn. Det vil sige, at vi skal forstå deres adfærd som et udtryk for kommunikation til os. Har børn en uhensigtsmæssig adfærd, er der altså noget, som barnet ikke magter eller ikke trives i. Børn, som er i det rette miljø med de rette krav, trives. Hvis jeres barn mistrives, betyder det ikke, at I er dårlige forældre. Det kan derimod betyde, at jeres barn har nogle behov eller vanskeligheder, som ikke bliver mødt. Dette kan jeg hjælpe jer med.

Følgende er en liste til at hjælpe dig til at afklare, om du synes I har behov for yderligere hjælp. I er selvfølgelig velkommen til at kontakte mig uanset for eventuelle spørgsmål og afklaringer.

Følelser hos et barn, som kan være tegn på, at I har behov for hjælp:

  • Trist og håbløs uden grund, og disse følelser ikke går væk
  • Meget vred det meste af tiden, græder meget eller overreagerer på ting
  • Værdiløs eller skyldig ofte
  • Angst eller bekymret ofte. Barnet kan klage over ondt i maven ofte
  • Kan ikke komme over et tab af en vigtig person eller et dødsfald
  • Ekstremt bange eller har uforklarlig frygt (se angstbehandling)
  • Konstant bekymret over fysiske problemer eller fysisk udseende
  • Angst for at sove hos andre, gå i skole, være alene eller være adskilt fra forældrene

Ændringer hos et barn, som kan være tegn på, at I har brug for hjælp:

  • Viser faldende ydeevne i skolen
  • Mister interessen for ting, som barnet tidligere har nydt
  • Oplever uforklarlige ændringer i sove- eller spisemønstre (se evt. spiseforstyrrelser)
  • Undgår venner eller familie og ønsker at være alene hele tiden
  • Dagdrømmer for meget og kan ikke fuldføre opgaver
  • Føler at livet er for svært at håndtere
  • Hører stemmer, der ikke kan forklares
  • Oplever selvmordstanker
  • Virker besat af at være perfekt
  • Hyppige mareridt
  • Har oplevet en vanskelig livsbegivenhed; skilsmisse, død, misbrug, været vidne til vold

Opførsel hos et barn, som kan være tegn på, at I har brug for hjælp:

  • Overtræder andres rettigheder eller bryder konstant loven uden hensyn til andre mennesker
  • Påsætter brande
  • Gør ting, som kan være livstruende
  • Er selvskadende
  • Har hyppige raserianfald
  • Har mange magtkampe
  • Har svært ved at koncentrere sig
  • Har svært ved at tilpasse sig forandringer

Hvordan kommer vi i gang?

Du kan komme i gang ved at kontakte mig og få en gratis telefonisk indledende samtale. Her kan vi drøfte dine bekymringer og se, om der er grundlag for et videre forløb.

Kom i kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.

    OBS: Tilskud til psykologbehandling for børn

    Vær opmærksom på, at hvis dit barn er medlem af Sygeforsikringen “danmark” giver de tilskud på 300kr pr gang. Ring for at høre mere.