Behandling af spiseforstyrrelse – Maudsley-metoden

Maudsley-tilgangen er en intensiv familiebaseret behandling, hvor forældre spiller en aktiv og positiv rolle for at:

  1. Gendanne deres barns vægt til det normale niveau, der forventes i betragtning af barnets alder og højde.
  2. Give ansvaret og kontrollen over spisningen tilbage til barnet, når det er klar.
  3. Opmuntre den unge til normal ungdomsudvikling gennem en grundig diskussion af spiseforstyrrelsens begrænsninger for en sådan ungdomsudvikling.

Metoden er forskningsbaseret. De forskningsundersøgelser, der er lavet på metoden, har alle vist effekten af ​​denne behandling. Resultaterne viser at ca. 2/3 af unge er tilbage på deres normalvægt i slutningen af ​et ​familiebaseret behandlingsforløb, mens 75-90% af de unge er på deres normalvægt efter fem år. Metoden anbefales nu generelt til behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse12.

Opgør med tidligere tilgange til spiseforstyrrelser

Mange er af den opfattelse, at problemer i familien er en del af årsagen til udviklingen af anoreksi. Denne opfattelse kan uden tvivl bidrage til, at forældrene føler sig skyldige i deres barns sygdom. Maudsley-metoden tager afstand fra forestillingen om, at familier er skyld i udviklingen af ​​anoreksi. Tværtimod anses forældrene som en ressource og en afgørende faktor for en vellykket behandling af anoreksi hos børn og unge.

En anden udbredt opfattelse er, at det er nogle grundlæggende psykologiske mekanismer, som er roden til spiseforstyrrelsen. Hvis man derfor behandler barnet med psykoterapi, vil barnet eller den unge begynde at spise igen. Maudsley-tilgangen benægter ikke, at der kan være underlæggende faktorer, som bidrager til spiseforstyrrelsen. Fokus er dog først og fremmest på at få spisningen og vægten tilbage. Først herefter har hjernen fået energi nok til at kunne arbejde med problemerne. Der behøver ikke at være et underlæggende psykologisk problem, for at man får en spiseforstyrrelse. Et vægttab i sig selv kan være nok til at starte en spiseforstyrrelse. I 1940’erne lavede man et eksperiment med soldater, hvor man udsatte dem for sult. En del af disse velfungerende unge mænd udviklede psykologiske symptomer på en spiseforstyrrelse. Derfor er behandlingen i første omgang specifikt rettet mod få ændret barnets eller den unges vægttab. Behandlingen er opdelt i nedenstående faser.

Faserne i behandlingen

Behandlingen er opbygget af tre klart definerede faser, og den udføres normalt inden for 15-20 behandlingssessioner over en periode på ca. 12 måneder. Behandlingen vil til enhver tid blive taget op til revision, såfremt barnets fysiske tilstand er truet, barnet vedholder et vægttab eller vægttabet stagnerer.

Fase I: Vægtgendannelse

I fase 1, også benævnt ‘Vægtøgningsfasen’, bliver I undervist i farerne ved alvorlig underernæring forbundet med anoreksi, såsom væskeansamlinger, væksthormonændringer, hjertedysfunktion og kognitive og følelsesmæssige ændringer for blot at nævne nogle få. Vi gennemgår familiens typiske interaktionsmønster og spisevaner. Derudover hjælper jeg forældrene med at tage ansvaret for barnet/den unges spisning.

Som en del af behandlingen vil der være sessioner, hvor jeg kommer hjem til jer og arbejder med hvordan I støtter jeres barn i spisningen. Det giver mig mulighed for at observere familiens typiske interaktionsmønstre omkring spisning – og frem for alt hjælpe jer i jeres bestræbelser på at opmuntre jeres barn til at spise lidt mere, end barnet ellers var villigt til. Der er altså fokus på forældrenes læring.

Den måde, hvorpå forældrene lærer at håndtere spisesituationer på, adskiller sig ikke meget i forhold til de nøgleprincipper og trin, som man anvender ved ambulant behandling på Psykiatrisk Hospital i Risskov. (De arbejder også ud fra Maudsley-metoden). At forældrene tager ansvar og støtter den unges spisning kan medføre en del konflikter omkring madsituationen. Det er en vanskelig situation for jer som forældre både at skulle være forstående, udvise sympati overfor jeres barns mærkelige adfærd, samtidig med at I skal være vedholdende i jeres kommunikation og forventning om, at sult ikke er en mulighed. Hoveddelen af den første behandlingsfase er designet til at hjælpe forældrene mod succes i den unges vægtgendannelse.

Det er centralt i behandlingen, at vi alle er bevidste om, at den unge ikke er skyld i de udfordringer, spiseforstyrrelsen skaber. Dvs. at der er fokus på at undgå at kritisere barnet, når spiseforstyrrelsen har fået barnet til at smide maden ud, barnet glemmer at spise sin madpakke eller bliver hysterisk i spisesituationerne. Jeg arbejder derfor fokuseret på, at vi undgår kritik eller fjendtlighed over for teenageren, samtidig med at vi skal kunne dele frustrationerne.

Fase II: Tilbagevendende kontrol over at spise til den unge

Den spiseforstyrredes accept af forældrenes krav om øget fødeindtagelse, stabil vægtforøgelse samt en ændring i familiens stemning (dvs. lettelse efter at have taget fat på spiseforstyrrelsen) signaliserer starten af ​​fase II.

Denne fase af behandlingen fokuserer på at opmuntre jer til at hjælpe jeres barn til at tage mere kontrol over sin spisning igen. Den centrale opgave i denne fase er, at få barnet tilbage til fysisk sundhed, og at det hovedsagelig sker på en måde, der er i overensstemmelse med jeres barns alder og jeres livsstil. Fokus på symptomer og vægtøgning vil selvfølgelig forbliver centrale i samtalerne. I denne fase kan vi begynde at tage temaer op, som vedrører de generelle familieproblemer eller forhold i familien. Temaer som har været nødvendige at sætte på standby pga. spiseforstyrrelsen.

En del af denne fase er også lavpraktisk, fordi jeres barn stadig behøver støtte. For eksempel kan det være en overvejelse om teenageren må gå ud med sine venner for at spise middag og se en film. Hvad nu hvis I som forældre stadig er usikre på, om jeres barn vil spise helt alene? Måske kan han/hun blive nødt til at spise middag med forældrene og derefter få lov til at slutte sig til sine venner for at se en film. Det er vigtigt, at få ændret rollerne, så alle er opmærksomme på, at forældrene nu skal fungere mere som en støtte end som en kontrolfunktion.

Fase III: Etablering af sund ungdomsidentitet

Fase III påbegyndes, når den unge er i stand til at opretholde en vægt på over 95% af den ideelle vægt på egen hånd og spiseforstyrrelsessymptomerne er kraftigt nedsat.

Behandlingsfokus begynder at skifte til hvilken betydning anoreksien har haft på den enkelte i familien og få genskabt en sund ungdomsidentitet. Dette indebærer en gennemgang af centrale ungdomsproblemer og omfatter støtte til øget personlig selvstændighed for den unge. Vi arbejder også med udvikling af passende forældregrænser samt behovet for at forældrene reorganiserer deres liv sammen. Det er svært at slippe kontrollen igen, og det er helt naturligt, at man som forældre har svært ved at turde tro på den unge igen.

Forskning i behandling af anoreksi hos unge

Denne behandling blev udtænkt af et team af børne- og ungdomspsykiatere og psykologer på Maudsley Hospital i London og er blevet kendt som Maudsley Approach eller Family-Based Treatment (FBT) for Anorexia Nervosa.

De forskningsmæssige undersøgelser, der er lavet på metoden, har alle vist effekten af ​​denne behandling. Resultaterne viser, at ca. 2/3 af unge er tilbage på deres normalvægt i slutningen af ​et ​familiebaseret behandlingsforløb, mens 75-90% af de unge er på deres normalvægt efter fem år3. Lignende forbedringer med hensyn til psykologiske faktorer var også tilstede. Forskningsresultater fra University of Chicago og Stanford University har også vist lovende resultater i deres FBT-undersøgelser, der kan sammenlignes med de positive resultater, der oprindeligt blev etableret i Maudsley-studierne. Disse forskere har vist, at de fleste unge patienter med anoreksi i gennemsnit ikke kræver mere end 20 behandlingssessioner i løbet af 6-12 måneder, og at ca. 80% af patienterne er genoprettet med en start eller genoptagelse af menstruation ved afslutningen af ​​behandlingen456.

Der er god evidens for, at forældrenes aktive indsats inden for de første par uger er med til at afgøre effekten af behandlingen, 7 og at den familiebaserede tilgang generelt anbefales som behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser8910

 

Kom i kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.

Fodnoter

  1. Le Grange, D., and J. Lock. 2005. The dearth of psychological treatment studies for anorexia nervosa. International Journal of Eating Disorders, 37, 2005, 79-91. Le Grange, D., and Eisler, I. Family interventions in adolescent anorexia nervosa. Child and Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 2009, 18, 159-173.
  2. Eisler, I., Dare, C., Hodes, M., Russell, G., Dodge, E., and D. Le Grange. 2000. Family therapy for adolescent anorexia nervosa: the results of a controlled comparison of two family interventions. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 41, 727-736.; Le Grange, D., Eisler, I., Dare, C., and G. Russell. 1992. Evaluation of family treatments in adolescent anorexia nervosa: a pilot study. International Journal of Eating Disorders, 12, 347-357.; Russell, G. F. M., Szmukler, G. I., Dare, C., and I. Eisler. 1987. Family therapy versus individual therapy for adolescent females with anorexia nervosa and bulimia nervosa. Archives of General Psychiatry, 44, 1047-1056.
  3. Eisler, I., Dare, C., Russell, G. F. M., Szmukler, G. I., Le Grange, D., and E. Dodge. 1997. Family and individual therapy in anorexia nervosa: A five-year follow-up. Archives of General Psychiatry, 54, 1025-1030.
  4. Le Grange, D., Binford, R., and K.L. Loeb. 2005. Manualized family-based treatment for anorexia nervosa: A case series. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 44, 41-46.; Lock, J., Agras, W.S., Bryson, S., and H. Kraemer. 2005. A comparison of short- and long-term family therapy for adolescent anorexia nervosa. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 44, 632-639. Lock, J., Le Grange D., Agras, WS., Moye, A., Bryson, SW., and B. Jo. 2010. Randomized clinical trial comparing family-based treatment with adolescent-focused individual therapy for adolescents with anorexia nervosa. Archives of General Psychiatry, 67, 1025-32.
  5. Lock, J., Le Grange, D., Agras, W. S., C. Dare. 2001. Treatment manual for anorexia nervosa: A family-based approach. New York: Guildford Publications, Inc.
  6. Lock, J., and D. Le Grange. 2005. Help your teenager beat an eating disorder. New York: Guilford Press.
  7. Josefin Månsson MS1. Thomas Parling PhD2 Ingemar Swenne MD, PhD3 PhD3. Favorable Effects of Clearly Defined Interventions by Parents at the Start of Treatment of Adolescents with Restrictive Eating Disorders: (Int J Eat Disord 2016; 49:92–97)
  8. National institute for clinical excellence (NICE). Eating Disorders—Core interventions
    in the treatment and management of anorexia nervosa, bulimia nervosa and related eating disorders (Clinical guideline No 9). 2004; www. nice.org.uk/guidance/CG9.
  9. American Psychiatric Association (APA). Treatment of patients with eating disorders, 3rd ed. Am J Psychiatr 2006;163:4–54.
  10. Smith A, Cook-Cottone C. A review of family therapy as an effective intervention for anorexia nervosa in adolescents. J Clin Psychol Med Settings 2011; 18:165–170.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk