Angst hos børn

Børn har en tendens til at være bekymrede over forskellige ting i forskellige aldre. Mange af disse bekymringer er en normal del af barnets udvikling.

Fra børn er omkring otte måneder til tre år er det for eksempel meget almindeligt, at de har noget, der hedder separationsangst. De kan blive omklamrende og græde, når de adskilles fra deres forældre. Dette er et normalt stadium i børns udvikling og har tendens til at lette når barnet er omkring tre år.

Det er også almindeligt for førskolebørn at udvikle frygt for specifikke ting. Nogle af de ting børn typisk frygter i tidlig barndom er dyr, insekter, storme, højder, vand, blod og mørke. Disse typer af frygt går som regel væk over tid.

I løbet af et barns liv vil der være andre tidspunkter, hvor de føler angst. Mange børn føler sig ængstelige, når de begynder i en ny skole eller før de skal til prøver og holde oplæg i skolen. Nogle børn føler sig generte i sociale situationer og kan have brug for støtte til at overkomme dette.

Angst hos børn

Angst er en følelse af uro, bekymring eller frygt. Det er en forståelig reaktion hos børn, når forholdene omkring dem ændrer sig. Angst kan også opstå, når børn står foran en stressende begivenhed, f.eks. at de skal optræde for andre.

Nogle børn oplever dog, at angsten påvirker deres adfærd og tanker dagligt, og at angsten forstyrrer deres skole-, hjemme- og fritidsliv.

Hvis du oplever, at dit barn er dagligt påvirket af angsten, så har du måske brug for professionel hjælp til at tackle det, før det bliver et mere alvorligt problem.

Nedenfor kan du se nogle pejlemærker på hvornår dit barns angst har nået dette stadium

Hvad er tegn på angst hos børn?

Når småbørn (børnehavealderen) føler sig ængstelige, kan de ikke altid forstå eller udtrykke det, de føler. Du bemærker måske, at dit barn:

• Bliver irritabel, har let til tårer eller bliver “klæbende”
• Har svært ved at sove
• Vågner om natten
• Bliver sengevædere
• Har hyppige mareridt

Hos det ældre barn (skolealderen) kan du bemærke, at barnet:

• Mangler selvtillid til at prøve nye ting eller virker ude af stand til at stå over for enkle, daglige udfordringer
• Har svært ved at koncentrere sig
• Har problemer med at sove eller spise
• Er tilbøjeligt til vrede udbrud
• Har negative tanker, som kører rundt og rundt i hovedet på barnet eller at barnet tænker, at der vil ske dårlige ting
• Begynder at undgå daglige aktiviteter som at se venner, gå ud i offentligheden eller gå i skole
• Klager over mavesmerter og føler sig utilpas
• Er meget nervøst, hvis det skal opføre noget eller tale på klassen
• Tænker rigtig meget over, hvad andre mennesker tænker om barnet

Årsagen til angst (hvis der er en årsag) vil variere afhængigt af barnets alder. Separationsangst er almindelig hos yngre børn, mens ældre børn og teenagere har en tendens til at bekymre sig mere om præstationer i skolen, relationer eller sundhed.

Hjælp dit angste barn

Der er meget, man kan gøre som forældre:

En grundlæggende regel, når man skal arbejde med angst er: Konfronter din frygt! Når det er sagt, er det vigtigt, at konfrontationen bliver i rette doser. Det hjælper ikke et ængsteligt barn at fjerne forhindringerne for dem. Det vil sige, at hvis barnet er bange for mørke, er kuren ikke at tænde lyset, selvom det beroliger barnet. Som forældre skal du anerkende, at det er svært for barnet. Dernæst skal du sætte fokus på, hvad der skal til, for at barnet kan udfordre sin angst. I eksemplet med børn, der er bange for mørke, kan man starte med at træne barnet i at være i mørket i kortere tid. F.eks. ved at have lyset slukket i 5 minutter.

Nedenstående råd kan du som forælder bruge til at arbejde med dit barns angst.

• Lær dit barn at genkende tegn på angst hos sig selv og lær barnet at bede om hjælp, når angsten rammer.
• Børn i alle aldre finder rutiner beroligende, så prøv at holde fast i regelmæssige, daglige rutiner, hvor det er muligt.
• Hvis dit barn er ængsteligt på grund af forstyrrende begivenheder, som dødsfald eller adskillelse, skal du se, om du kan finde bøger eller film, der kan hjælpe dem med at forstå deres følelser.
• Hvis du kender en forandring, f.eks. flytning til et nyt hus, så forbered dit barn ved at tale om, hvad der skal ske og hvorfor.
• Prøv ikke at blive ængstelig selv eller overbeskyttende. I stedet for at hjælpe dit barn med at undgå angstfremkaldende situationer, skal du opmuntre dit barn til at finde måder at styre angsten på.
• Øv enkle afslapningsteknikker med dit barn, f.eks. ved at tage tre dybe, langsomme vejrtrækninger gennem næsen. Bed barnet om at trække vejret ind, mens du tæller til tre og puste ud, mens du tæller til tre.
• Distraktion kan være til gavn for små børn. Hvis barnet eksempelvis er angst for komme i børnehave, kan man lave små lege på vej derhen. F.eks. ‘hvem ser flest røde biler?’
• Lav en “bekymringsboks”. Få dit barn til at skrive eller tegne dets bekymringer og putte dem i kassen. Så kan I sortere kassen sammen i slutningen af ugen, og lave en øveplan. Det giver barnet et fokus, så I ikke arbejder med alt på én gang
• Undgå at komme med forsikringer til barnet, om frygten ikke går i opfyldelse f.eks. ved at sige, at der ikke kommer tyve, vi vi låser dørene osv. Spørg i stedet barnet, hvad der findes af beviser mod frygten. På den måde lærer du barnet at tænke gode tanker.

Du kan læse mere om typer af angst hos børn og angst hos voksne

Har du brug for hjælp til tackle dit barns angst?

Der kan være mange årsager til angst. Angst kan opstå af sig selv, men af og til er angst et symptom, som hænger sammen med eksempelvis indlærings- og overbliksvanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser. Psykologer er uddannede i at se disse sammenhænge og til at hjælpe dit barn – ikke blot med angsten, men også med eventuelle årsager til angsten. Derfor er det en god idé at tage kontakt til en psykolog, hvis du har brug for hjælp til at tackle dit barns angst.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dit barn med at håndtere sin angst.

Kom i kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.