Jeg er så træt og alligevel kan jeg ikke falde i søvn. Mit hjertet banker og min hjerne arbejder på højtryk. Jeg siger til mig selv, at jeg bare skal slappe af og alt nok skal gå. Tankerne om næste aflevering sniger sig ind. Søvnen kommer, men jeg vågner kl 03.23. Drejer mig og er træt. Næste dag vil være forfærdelig, hvis jeg ikke falder hurtigt i søvn. Vågner tidligt. Står op og åbner computeren, men ved ikke hvor jeg skal starte. Hvad skal vi i dag? Tjekker det 14 gange, men har glemt det igen kort efter. Kan ikke huske hvad sidste time handlede om. Hjertet banker igen. Har lyst til at græde: Citat fra en studerende

Stigende stress blandt studerende

Stress er ikke bare folkesygdom hos voksne. Citatet ovenover er efterhånden en velkendt beskrivelse som læger og psykologer støder på hos unge. Stress er ikke længere et fænomen som kun voksne mennesker tumler med. Det er ligeså meget en sygdom blandt de studerende. Fra 1987 -2005 er stress fordoblet blandt de 16-24 årige. Det står slemt til hos pigerne, hvor de seneste tal viser, at 33% er stressede. Det er en samfundsmæssig udfordring som bør ligge os alle på sinde. Hvorfor har vi et samfund, der skaber stress?

Hvor vil vi hen med vores samfund

Der er et grundlæggende spørgsmål, som vi bør besvare. Hvad vil vi med vores ungdom idag og hvad forventer vi de skal lære. Helt grundlæggede er der et fokus på, at de unge skal have kompetencer til at kunne klare sig i et konkurrence samfund. Hvis vi ser på vores kultur ud fra et økonomisk perspektiv, så giver det mening på kort sigt. Vores unge skal kunne præsterer og klare sig. De er Danmarks fremtid. Men på lang sigt er det måske en dårlig investering, hvis der ikke også kommer fokus på de mere psykiske aspekter af menneskets natur. Mennesket er ikke en maskine, og når stress generelt er voksende i befolkningen er det noget vores kroppe ikke kan holde til. De unge ved idag alt om hvad der kræves, og de er selv ansvarlig for deres egen lykke. Deres evner bliver målt på alle parametre, og ikke nok med det, så er de også konstant i søgelyset via de social medier, hvor de også skal være i top. Jeg tænker, at vi har en online konkurrence kultur, hvor alle kender reglerne, men succesparametrene ændres for hver ny trend.

Hvis vi skal ændre på disse tal, må vi begynde et sted. Vi må lærer at være OFF-line.

Man skal lære at være Offline

Jeg mener ikke at OFF-line kun er i forhold til social medier. OFF-line er de tidspunkter, hvor du mærker, at sindet falder til ro. Noget så simpelt som at male eller tegne er der forskningsmæssig belæg for nedsætter stress. Det er derimod en rigtig dårlig ide at koble af til en film, ipad og computerspil. Hjernen mærker forskel. Når vi ser en film eller spiller Ipad bliver hjernen konstant stimuleret. Vi kan kalde det passiv stimulation, hvor stimuleringen kommer udefra, og vi er ikke selv aktive. Når vi bliver passivt stimuleret, kan det være afslappende, men det får hjernen i ro. Så afslapning og OFF-line er ikke nødvendigvis det samme. Offline er når hjernen og sindet falder til ro, hvilket er en helt anden tilstand. Jeg tror, at de fleste har mærket, at det er meget lettere for sindet at falde til ro, i slutningen af 3 ugers ferie. Det er meget oppe i tiden, at snakke mindfulness, hvilket jeg personligt intet har imod. Men at mange tror, at det er en quickfix løsning til stress, hvilket ikke holder. Det som er centralt er, at vi lærer leve vores liv, hvor der er plads til at sindet får ro. Man kan kalde det at leve mere mindfuldt eller leve med OFF-line tid. Men om du dyrker yoga, mindfulness, går en tur, maler, strikker, samler modelfly, går på jagt eller fisker, er et fedt, så længe du kan mærke roen i sindet og i din krop. Det er alle aktiviteter, der for nogen får dem til at slappe af og bare være.

Hvordan hjælper vi de unge

Start med at italesætte når du finder ro, og snak med dit barn om, hvornår de mærker ro. Vi italesætter sjældent, hvordan vi som voksne finder ro, og jeg tror det er en af de vigtigste ting, vi kan lære vores børn. At mærke efter.

Med de unge kan det være lidt mere kompliceret. Men grundlæggende handler det om at designe sit liv. Prøv at tegne en cirkel, og bed den unge om at indtegne alle de ting, som han/hun synes der skal bruges tid på. Ligesom lagkagestykker. Det giver et godt overblik for alle. Når de unge har udfyldt, kan man bag efter spørge ind til, hvornår der er tid til hjernen får ro? Det kan være vigtigt, at I får talt om og defineret hvad OFF-line er. Altså den tilstand i sindet, hvor der ikke racer tanker rundt. Kom med dine egne eksempler, også hvornår det er svært at finde ro i sindet. Det er interessant hvordan de unge selv mærker der. Spørg til hvornår de oplever press og stress? Hvad opfylder dem med energi? Hvad giver varme? På hvilke tidspunkter mærker de, at de er OFF-line. Snakken er central, fordi det ikke handler om stress, men handler om deres liv og finde den rette balance. Kan vi få de unge til at mærke, at det er vigtigt med roen, så kan de også mærke hvornår de skal opprioriterer OFF-line tiden.

Hvis vi selv starter med at være OFF-line engang imellem, vil det være en god start.